LISESPOSTKORT.DK - MIN SAMLING AF GAMLE POSTKORT

Beskrivelse af Fritz Benzen og hans postkort

Fritz BenzenFritz Benzen (1864-1945) var fotograf og udgiver.  Han handlede med billeder og udgav postkort og har formodentlig fotograferet en stor del af dem selv.

Fritz Benzen havde forretning i Købmagergade 62 fra 1891-1906. Herefter flyttede han til Frederiksberggade 21 hvorefter han i 1917 flyttede forretningen til Sølvgade 103.  Forretningen blev afhændet i 1935.

Mange af motiverne fra hans samling er topografiske og langt størstedelen er fra København. Dog har jeg eksemplarer i min samling fra Roskilde, Lyngby, Vedbæk, Fredensborg og Hillerød og Ribe.

De topografiske kort blev udgivet i 6 forskellige nummererede typer i perioden 1902 til 1920.

Derudover er der serier med Danske Byvåben og Danske Våben, Danske Nationaldragter og julekort.

Desuden har jeg kort som ikke indgår i de enkelte serier, eksempelvis kartonkort og stereostop kort, ligesom jeg har diverse fotos taget af Fritz Benzen.  

Serierne og beskrivelser af dem kan ses under de enkelte faner i venstre side, ligesom fotos af de postkort jeg har, er lagt ind under de enkelte serier.  

Der er lagt link til kataloger over kendte Fritz Benzen postkort ind under de enkelte typer kort.